Socialklub

 

En af vor mangeårige medlemmer har fundet denne omtale af en forgangen frimærkeklub, hvoraf flere af vor nuværende medlemmer var medlem. Vi syntes at der er interessant hvor godt den passer på en frimærkeklub her 40 år senere, selvom vi i dag også har både kvinder og folk der endnu ikke er pensionister som medlemmer:

 

  KLOKKEN SLÅR - tiden går -

  BLI'R ALDRIG FOR GAMMEL

  TIL FRIMÆRKER AT SAMLE.

 

   Pensionist-frimærkeklubben er startet i 1973, dengang i Klostergade 35, og siden flyttet til Vestergade 21.

   Ved kommunesammenlægningen blev de sociale mundigheder forbavsen over. At der kunne blive i alt omkring 100 klubber, som skulle underholdes, samt at klubberne mest bestod af damer, fordi det viste sig, at eventuelle mænd ikke var interesserede. Så frimærkeklubberne, som jo var et decideret mandeforetagende, blev kontaktet.

    På det tidspunkt havde jeg været assistent i juniorklubben i 15 år og ønskede at trække mig. De store klubber mente da, at det var en opgave for mig trods alderen (jeg forsøgte at blive fri) og jeg blev faktisk "tvunget". Betænkelighederne er jo for længst forbi; jeg er lykkelig for det arbejde, som får anerkendelse fra medarbejdere og mange andre sider.

   Vi har møder hver onsdag fra kl. 13-17 i den nyrenoverede ejendom over for Frue Kirke, hvor der er præstebolig på 1. sal samt alterdegnekontor; vi låner konfirmandlokalerne med køkken og service samt toiletter. Det er fornylig istandsat så fint, og vi befinder os godt. En dame, hvis afdøde mand var filatelist, kommer og laver "virkelig god" kaffe, dækker bord,rydder af og vasker op; den kaffedame er uundværlig.

    Før kaffebordet bydes velkommen, og eventuelle skrivelser læses op, en og anden selvoplevet historie fortælles, og til sidst en fællessang, som vor sangdirektør vælger.

   Alle er velkomne til først at komme og se, om "temperaturen" passer én; men ud over denne beskrivelse af selve klubben er der fælgende argumenter:

   For år tilbage byggedes der boliger for ældre ægtepar, og de var udmærkede; men tiden har ændret sig på så mange måder. Og ægteparrene dør ud. De fleste af disse boliger bebos nu af ældre, enlige mænd, som selv har haft familieer. Det er ofte en ensom tilværelse for en mand; kan han selv lave mad eller klare den øvrige husholdning? Det går muligvis nogenlunde med hjemmehjælp eller anden socoal omsorg - men hvad med ensomheden?

   Pensionist-frimærkeklubben har et dobbelt formål:

Hvis man som frimærkesamler synes, de store klubber er for dyre, eææer for videnskablige, så kan man komme hios os og samtidig slappe af; der er noget at gå eftyer, men ser og snakker måske med kendte og ukendte, eller hygger sig uden at sige noget. Klubben er et sted, hvor man skal fæle sig velkommen - og så er der jo Kaffen!

   Socialvæsnet betaler klubbens husleje, selv giver vi 4,- kr. for klassen og har selv et stykke kage med i lommen; det er overkommeliogt selv for mindste folkepansion. Vi er tre i bestyrelsen, sopm regner mesd, at når vores tid er forbi, er der sikkert andre, der kan og vil fortsætte, og man kan kalde vores klub en slags udløber med socialt fortmål.

   Hensigten med denne redegørelse et at gøre det kendt og påpege specielt de enliges, både mænd og kvinders, situation. Socialvæsnet kender den selvfølgelig; men der er grænser for, hvor langt det offentlige alligevel når ud, og vi har alle brug for at udfylde en plads sammen med andre i samme situation, også når vi er gamle - og det har vist sig, at der er brug for os.

   Med ovenstående håber jeg at have givet et billede af klubben og dens formål, opg med venlige tanker siger vi tak fordi I vil hjælpe os med at bringe det videre.

 

Laurits Klarskov

Solsortevej6, 8210 Århus V

Tlf. .. .. .. ..(bevist undladt)

 

 

 

  
  Sideoversigt